GROW: MTV

Behovet for enkle læringsværktøjer, der kan anvendes umiddelbart og effektivt uden de store forkromede, teoretiske indledelsesmanøvrer i en kompleks og travl hverdag, er stort og vedvarende. Efter gentagne efterspørgsler fra deltagere på både GROW:Leadership og deltagerne på GROW: Diplomleder, har vi derfor nu udviklet medarbejderkurset GROW: MTV – Mig selv, mit team og min virksomhed.


Lothar intructs on how to team up

Forståelse for helheder

Formålet med GROW: MTV medarbejderkusus er at udvikle deltagernes forståelse for, i hvor høj grad de selv har et ansvar for at skabe den dagligdag, de er en del af. Det vil stå klart, hvor meget deres indstilling og forståelse for andres forskellighed betyder for at arbejde i et hold. Og sidst men ikke mindst vil deltagerne få en bedre forståelse for, hvad en moderne kursusvirksomhed forsøger at leve op til.

Rød tråd i læringsforløbet

Filosofien bag undervisningen bygger på de Action Learning principper, som er den røde tråd i de øvrige kursustilbud fra GROW. Gennem Action Learning veksles der mellem teoretiske forklaringer og praktiske øvelser, der illustrerer principperne i de anvendte teorier.

Læs mere om Action Learning her.

Kursusforløbet

Kursets struktur er bygget op over 3 workshops med hver sit tema og forløber over ca. 9 uger. Der vil være refleksionsøvelser og opgaver mellem de enkelte kursusdage.

1. Mig selv
2. Mit team
3. Min virksomhed

Kort beskrivelse af de forskellige workshops:

1. workshop: Mig selv
Temaer: Dramatrekanten, succesdage, mit mindset, mit styresystem 1.0. Hvad er vigtigt for mig?
Mit livskompas, hvor er jeg på vej hen?

2. workshop: Mit team
Temaer: Hvad vil det sige at være en del af et team? Hvad bidrager jeg med?
Hvad er forskellen på et godt og et dårligt team? Hvordan bidrager jeg til et godt team?
Perspektiver: Hvordan ser problemstillingen ud fra andres perspektiv?

3. workshop: Min virksomhed
Tema: Introduktion til serviceværdikæden. Hvorfor er vi så optaget af begrebet ‘loyalitet’?
Hvad er det, der virkelig påvirker kundeloyalitet? Hvornår føler kunderne, at de har fået ‘værdi for pengene’? Hvad skal der til, og hvordan kan mit team og jeg bidrage til det?

Refleksionsopgaver i to-mands hold

Gennem kurset som helhed vil der blive arbejdet med opgaver i det udleverede arbejdshæfte.
Desuden vil deltagerne blive sat sammen i to-mandsteams – såkaldt ‘study-buddies’ – som mødes to gange mellem hver af de tre moduler hos de respektive virksomheder. På møderne skal de sammen løse konkrete opgaver i arbejdshæftet. Opgaveløsningerne bliver gennemgået på de tre workshops.[/lang_da]

Time Out kursus
Tilmeld dig nyhedsbrevet

Det siger deltagerne
I en branche med konstante forandringer og hårde odds føler jeg personligt at denne uddannelse giver mig et kompetencegrundlag for at kunne varetage større ledelsesmæssige opgaver og ansvar og skabe metoder til forbedring på det organisatoriske plan.

af Deltager på diplomlederuddannelsen
Arkiverne