Time Out for Ledere – 2012
Hvad er mit arbejde/min ledelsesopgave?
Find svaret på en Time Out
30 SEPTEMBER – 5 OKTOBER
Vi har forhåndsreserveret et meget specielt sted højt oppe i Parc National de Mercantour – i alperne på grænsen mellem Frankrig og Italien. Stedet er virkeligt unikt. Vi når op over trægrænsen, hvor der for alvor er udsyn, og hvor de traditionelle rammer for læring og refleksion tager en anden form, end det vi kender og tager for givet.
Hvem er jeg? Hvad er mit arbejde/min ledelsesopgave?
Vi tror på, at vi – som mennesker – altid søger efter at blive den bedste udgave af os selv. De fleste af os har blot en hel del “filtre” – fastgroede overbevisninger, manglende tiltro til os selv, savn af ledelsesmæssige og sociale succeser, mangelfulde relationskompetencer o.s.v., der kan blokerer for at vi bliver den bedste udgave af os selv – den leder vi gerne vil være. Den gode nyhed er, at vi kan arbejde med “filtrene” og via den vej opnå større livsglæde og leder glæde. Det er temaet for dette års Time Out for ledere.
Ved hjælpe af øvelser, ”værktøjer”, naturen på bjerget og coaching m.v. vil vi, hver for sig og sammen, fokusere på at besvare nogle helt grundlæggende spørgsmål, de fleste ledere tumler med: Hvem er jeg og hvad er mit arbejde/min ledelsesopgave?
Hvor henter jeg min inspiration? Hvor er mit ”blind spot”? Hvad ved jeg, jeg ikke ved? Men måske mere vigtigt, hvad ved jeg ikke, at jeg ikke ved? Alle sammen enkle spørgsmål at stille, men yderst komplekse at besvare og konvertere til udvikling af lederrollen, hvad enten du er leder for få eller for mange.
I bestræbelsen på at besvare de to indledende spørgsmål “Hvem er jeg, og hvad er mit arbejde/min opgave?”, vil du blive introduceret til ‘værktøjer’, som du selv kan bruge efterfølgende til at arbejde med din videre ledelses udvikling.
Rammerne for dialogerne – både dine egne og dem du får med os andre – bliver ikke til i et klassisk konferencelokale. Det bliver snarere på en bjergtop vi har udset os, på den solrige terrasse eller i den hyggelige stue på hotellet. Der bliver med sikkerhed mange spørgsmål at reflektere over på en af de smukke vandreture i den helt fantastiske natur, som omgiver Hotel du Grand Capelet.
Undervejs i forløbet vil der være indbygget ‘learning moments’ på terrassen, individuel coaching – bl.a. ud fra din JBTA profil, meditation, og yogaøvelser.
Dialog og refleksion er nøgleordene på denne time out.
Hotel du Grand Chapelet
I sensommeren 2012 har vi igen fået mulighed for at leje hele Hotel du Grand Chapelet i Parc du Mercantour – ‘hele’ er måske et lidt stort ord i den sammenhæng, for der er kun 12 værelser.
Men som de, der har været med før ved, så er det et ret specielt sted med nogle helt særlige muligheder. Faktisk skulle alle på et eller andet tidspunkt i deres liv have lov til at opleve den gave, det er at se på verden fra 2.800 meters højde. Det giver et anderledes perspektiv, og det er netop tanken bag Time Out.
En time out er ikke rigtig en time out, hvis vi bare flytter job, familie og alle de andre forpligtelser fra hverdagen med på bjerget.
Når vi kalder denne uge for time out, så mener vi det og på mere end én måde.
Der er ikke internet eller mobilforbindelse. Der er en gammeldags telefonboks med møntindkast ca. 750 meter oppe ad landevejen, som du kan benytte, hvis du skal ringe. Det er dog muligt at lægge en besked til dig i hotellets reception.
Praktiske oplysninger
Kick Off & Introduktions møde:
Vi mødes på Hornstrup Kursuscenter den 03.9 til introduktion og briefing.
Frankrig:
Søndag den 30.9 afhentes alle i Nice Lufthavn, og vi kører de ca. 2 timer op i bjergene. Mandag til og med torsdag arbejder vi med turens tema, individuelt, i trioer og i fælles- skab fra morgen til sen aften – en meget stor del af tiden er vi ude. (Men det handler på ingen måde om at foretage sige vilde ting – vi går dog nogle lange og strabadsfyldte vandreture i de smukke bjerge).
Følgende fredag den 05.10 kører vi tilbage til Nice Lufthavn.
Trio og coaching:
Trioerne mødes 2 gange efter hjemkomsten – efter nærmere aftale. Derudover individuel coaching.
Opfølgning:
Vi samles den 19.11 til en afsluttende workshop og opsamling.
Pris:
Kr. 11.900 med forplejning ex. moms og fly til Nice
Har du mod på at tage med?








